Når opgaver står stille – helt stille
Jeg bliver nødt til at dele dette med dig, for det er simpelthen så skørt.
Hjernen og følelserne kan virkelig drille.
Kender du det med, at der er noget, du skal have skrevet eller ordnet på dit arbejde, men du KAN ikke?
Du kan godt løse opgaven rent fysisk, men mentalt får du det simpelthen ikke gjort.
For nu skal du pludselig både ordne vasketøj, skrive til den veninde, du ikke har hørt fra længe, begynde på et nyt projekt (…)
– indsæt en masse intelligente overspringshandlinger.
38 minutters skriveopgave – og 18 dages tilløb
Sådan en modstand har jeg lige bekæmpet.
Det tog mig kun 38 minutter at løse selve opgaven!!!!
Men det tog mig et tilløb på 18 dage at begynde.
Samt “KOM NU” tanker og to rykkere. (Det er jeg ikke stolt over).
Det kunne være undgået.
Den umulige opgave
Det var en mail, der omhandlede noget praktisk omkring opgaver, som jeg har sagt ja til, og glæder mig helt vildt til at lave.
Og som i alt giver mig en indtægt på 40.000 kr., der gør, at jeg i januar har fredet skrivetid, fordi jeg så ikke skal hente penge ind der.
Det kan være noget andet for dig.
En svær scene i din bog, det sidste kapitel, en mail til en redaktør eller samarbejdspartner.
Eller måske åbne for den skriftlige feedback, du har fået på noget, du har skrevet …
Er dette genkendeligt til tider?
Det behøver ikke altid at give mening.
Så er mine råd til dig (og mig selv) at gøre en eller et par af de ting herunder:
Førstehjælp til at forløse handlingslammelse
1. Skriv et brev – hvad er egentlig på spil?
Skriv evt. et brev fra din modstand/frygt/den følelse, der fylder, når du tænker på opgaven, hvis du har lyst til at tjekke det.
Skriv uden at stoppe i 5 minutter på:
“Jeg er din … (modstand) … og jeg vil gerne fortælle dig at ….”
Og vend den så om:
“Jeg er din hjælper, og jeg vil gerne fortælle dig at …”
2. Få et overblik – hvor meget kræves egentlig?
Skriv opgaven op på en tavle eller et stykke papir.
Hvad kræver det af viden og tid for at løse det?
Afsæt tiden i din kalender og sæt en deadline.
3. Løs opgaven i bidder – og se det i farver (gamification virker)
Er det en større opgave, end den jeg sad med?
Del den evt. op i bidder og hav en glaskrukke ved din side, hvor du putter en farverig perle eller knap (eller lego) for hver lille del opgave.
Se den vokse!
Du gør noget.
4. Bed om hjælp
Er du blokeret, fordi det er for svært?
Så bed om hjælp.
Det er kun selvkærligt, og folk vil gerne være der for dig.
Eller hyr en skrivementor eller en professionel, der kan hjælpe dig videre med din opgave.
5. Ræk ud omkring processen
Skriv en besked til en ven eller kollega om, at du gør det nu, og at du skriver en sms, når det er udført.
Vedkommende må gerne skrive “Sådan godt gået tilbage” og tjekke ind, hvis de intet hører.
De behøver ikke vide så meget om opgaven, men skal bare være en livline i form af opmuntring og at du har sagt det højt.
Hvis du er med i et skrivefællesskab som Klub Bare Skriv, kan du også aftale at mødes over Zoom med en skrivefælle, og hver tager deres svære ting med og afsætter tid og så gør i det alene sammen.
OG fejr det.
6. Beløn dig selv! (Ikke nødvendigvis med gulerødder)
Lov dig selv at efter opgaven er der en belønning.
Det kan være en kop varm chokolade med flødeskum eller at danse en lettelses- og sejrdans til din yndlingssang uset og grimt og sjovt.
7. Tag det med humor
Når det ER gjort, og du måske, som jeg, opdager, at du har brugt uendelige mængder af tid på at undgå noget, der kunne klares på en brøkdel af din ‘bekymrings’/’det findes ikke la la la’ tid, så grin af det.
Det er da humoristisk.
(Så længe det ikke har haft for store konsekvenser, som 40.000 kr ville have for mig).
Gå også på opdagelse i, hvad du gjorde i stedet for.
Og smil så og vid, at du ikke er alene.
Nogle gange kræver det altså noget ekstra at få ting ud af verden.
8. Kom med i Klub Bare Skriv
Hvis du har mange overspringshandlinger eller modstand omkring at skrive eller få noget ud, så kom med i Klub Bare Skriv, der er åbent nu.
Vi støtter og motiverer hinanden og deler modstand og gennembrud.
Uanset om du skriver selvbiografisk, skønlitterært eller arbejdsmæssige ekspert-tekster.
Vi tager ofte svære skriveopgaver med på vores “Skriv på dit eget” dage.
Og får det gjort alene sammen.
Der er særpris og tilbud i november på kun 299 kr om måneden inklusiv moms (NaNoWriMo) måned – og så længe, du er medlem.
Ingen binding. (Men kort optag).
Vi skriver alle tirsdage.
Du kommer bare til det, der passer dig.
Nogle gange er de optagede skrivekurser (skriv klummer, memoir, om sorg – og videoer med vidensdeling om fx skriveprogrammer) det, du har behov for og et stærkt netværk.
9. Vær omsorgsfuld overfor dig selv
Der er intet galt med dig.
Jeg har hjulpet hundredvis af mennesker gennem kreative blokeringer, så de får skrevet bøger og podcasts og finder deres stemme og skrivepraksis.
Og alligevel kan jeg selv kæmpe.
Det gør mig ikke til en imposter, men et menneske, der kender modstanden og ikke bare negligerer andres.
Du er sej, fordi du gør noget, der var svært.
Måske det bliver lettere næste gang.
Og ellers håber jeg, at denne mail har vist dig, at du ikke er alene.
Læs mere om at undgå skriveblokering her: Sådan kommer du igennem skriveblokering
Hav en dejlig dag
Kh. Charlotte
Læs mere om Klub Bare Skriv her – Danmarks hyggeligste og mest praktiske online skrivefællesskab: https://www.klubbareskriv.dk/