Skriveblokering? Tips til at få skrevet igen! Førstehjælp til forfattere

Skriveblokering

Kender du det? Skriveblokering!

Du har lige sat dig til rette med din blok eller computer, og du har oceaner af tid til bare at skrive.

Men så sker der ingenting.

Dine universer, dine planer og dine personer synes at blegne og forsvinde.

Forsigtigt prøver du at skrive noget. Det står et øjeblik på linjen foran dig. Men du sletter det igen.

Det er ikke godt nok. Du får alligevel aldrig skrevet den bog færdig.

Det hele kan bare være lige meget.

Det, som syntes så nemt, er pludselig blevet svært. Ambitionerne om bestselleren bliver mast i selvkritik.

 

Overkom din skriveblokering

Alle skrivende bliver ramt af skriveblokering ind imellem.

Men vi behøver ikke blive hængende i det.

Her får du en række tips til at imødekomme og overkomme skriveblokeringer.

Ikke alle råd passer til dig i din situation. Nogle af dem skal kombineres med hinanden.

Citaterne herfra er fra skrivefæller i Facebookgruppen Bare Skriv. 

Giv tid, giv plads.

I Michael Endes ”Den uendelig Historie” er der en scene, hvor den unge helt Atreju skal gennem en port.

Den eneste måde, han kan komme igennem porten på, er ved IKKE at ønske at komme igennem.

Det sker, da han i Sandhedsspejlet har set, hvem han virkelig er.

Det kan være det samme med skriveblokeringer.

Hvis du føler, at du er kørt fast, så lad dine skriverier ligge lidt.

 

Lev – og hav notesbogen klar

Genopdag dit talent for at spille guitar, afprøv dig selv som vinterbader.

Skriv et brev til en gammel veninde, eller inviter naboen på aftensmad.

Mens du laver noget andet, vil du opdage, at hjernen alligevel arbejder videre på det, du vil skrive.

 

Når du er parat, vil du sikkert mærke en ubændig trang til at skrive.

 

Så kan du med fordel have en notesbog liggende, så du hurtigt kan skrive dine tanker ned.

 

Så ligger de klar som en gave, der venter på at blive åbnet.

 

Giv den indre kritiker tøj på!

Det kan være en god idé at undersøge hvorfor det er så svært at komme videre. Du kan f.eks. tale med nogen, enten en professionel skrivementor, eller nogen, du kender, der også skriver.

 

Du kan også finde blyant og papir frem, og gå i skriftlig dialog med din skriveblokering.

 

Spørg f.eks. din skriveblokering om, hvorfor den er der.

 

Hvad skal der til, for at den forsvinder? Hvad kan du lære af den?

 

Hvis det er den indre kritiker, der er på spil, så kan du prøve at forestille dig et menneske. Det kan være en fiktiv person, eller én fra det virkelige liv. Giv stemmen et køn, navn, tøj, alder og vær så specifik som mulig.

 

Spørg personen, hvad vedkommende ønsker at få ud af at stoppe dig i at skrive.

Måske det er for at passe på, at du ikke bliver til grin, udstødt eller laver fejl.

Sig tak og meddel, at du fortsætter alligevel, og nok skal bede personen om at tjekke efter, før du sender det ud i verden, men lige nu, har du brug for at skrive.

 

Skriv – kvantitet!

Nogle mennesker har brug for rammer for deres kreativitet.

 

En ramme kan f.eks. være, at du vil skrive én side i dit hæfte hver morgen, når du vågner. Eller du skal have produceret 500 ord på en uge.

 

Sæt gerne rammerne lidt lavt, så alt, hvad du skriver derudover, bliver bonus.

 

Se også NANOWRIMO, hvor man skriver 50.000 ord i november.

Klub Bare SKRIV har 200 ord Skriveudfordring i juli, og February Fiction har 100 ords tekster i februar.

 

”Da jeg var ramlet ind i en langvarig skriveblokering opdagede jeg, at det at skrive 100 ord om dagen – og dele dem med nogen – gjorde en gigantisk forskel. Jeg havde for nyligt lært én at kende, som klagede over, at han ikke fik skrevet så meget. Jeg udfordrede ham i at skrive 100 ord. Vi skiftedes til at dele et ord, der skulle indgå.

Når jeg kun havde så lidt plads, så var der pludselig ingen begrænsninger for min fantasi, og mit sprog – udover, at jeg kun havde 100 ord. Flere af de 100 ord begyndte at samle sig til noget større. Jeg opdagede, at de handlede om det samme, og ændrede hele forudsætningen på den roman, som jeg var gået i stå med.

Jeg skriver stadig 100 ord sammen med min skrivemakker. Vi er blevet afhængige.” Joan

 

 

Skriv ud fra et ord

Kan du ikke komme i gang?

 

Luk øjnene og lad fingeren køre ned over en bog, stop ved et tilfældigt ord og skriv en tekst, hvor du får inkluderet det ord.

 

Det kan også være, du skal prøve at få andre til at skrive lapper med ord og ideer til dig.

 

Træk et ord og forsøg at få ordet ind i det, du skriver. Hjernen vil gerne gøre det, den plejer. Men ved at få noget nyt, overraskende input, kan du træne den i at gå nye veje.

 

Skriv på tid

Skriveblokering skriv tidTid er et godt benspænd. Det gør, at vi bliver effektive, når vi ved, at vi skal ”aflevere” noget indenfor en tidsramme.

 

Eller sætte et timeglas på en halv eller hel time i gang, og udfordre dig til at blive siddende i det tidsrum og skriv.

 

Powerwriting – skriv uden at stoppe

Mange forfattere benytter sig af powerwriting, når de går i stå, eller når de skal i gang med et nyt værk.

 

Powerwriting går ud på at skrive på tid uden at stoppe op. Gerne ud fra et ord eller et tema.

 

Du kan forcere et skriveflow ved at for eksempel fortælle dig selv, at du skal skrive i ti minutter uden at stoppe.

 

Med denne måde snyder du den indre kritiker og får mulighed for at skabe frit uden at tænke for meget over produktet.

 

Skriv i hånden

Skriveblokering skriv i håndenSkriver du meget på computer?

Prøv at skrive i en notesbog.

Her glemmer du lidt resultatet.

Det virker hyggeligt, fortroligt og ikke så målorienteret.

Du aktiverer også en anden del af hjernen og gør plads til at nye ting kan komme frem.

Det kan anbefales at starte enhver skrivning med at skrive frit i hånden nogle minutter.

At skrive i hånden kan fungere som en opvarmning, så du får færre skader, når du går i gang med at skrive.

 

 

 

Skriv på tidligere inspiration

Hav en magisk krukke eller en kuffert, som er fuld af ideer og ord.

 

Det kan være avisudklip, billeder, digte, løsrevne ord.

 

Træk en ide, når du er gået i stå, eller du skal i gang med noget nyt.

 

Og er du i gang med at skrive på noget og bliver forstyrret af nye ideer, så læg dem i krukken.

På den måde kan du tage fat i dem på et andet tidspunkt.

 

I stedet for en krukke eller kuffert kan du også bare skrive i din mobils noter, et skriveprogram eller en liste i bagsiden af din notesbog.

På den måde er der altid noget, du kan skrive på – og et sted at parkere distraherende ideer.

 

Når du får ideer, så prøv at skrive dem ned.

 

Søg et skrivefællesskab

Et skrivefællesskab kan være guld værd i forhold til skriveblokeringer.

At skrive sammen, eller at vide, at der er nogen, der venter på at læse det, du skriver, kan gøre det meget lettere at skrive noget.

 

Måske er der en skrivegruppe nær dig? Eller du kan selv starte én? Måske er du til de mere uformelle skriveaftaler?

 

I Klub Bare Skriv er der hver uge mulighed for at skrive sammen med andre over Zoom.

På den måde bliver du holdt op på det, og får produceret noget.

Eller du kan tale med de andre om, hvorfor det er svært at komme i gang.

 

Nogle grupper mødes en gang om måneden, hvor de skriver sammen. Andre skriver hjemmefra og mødes til oplæsninger eller feedback.

 

 

Skriveudfordringer i en gruppe

Det kan være, du skal søge et skrivefællesskab, hvor I kan give hinanden udfordringer og deadlines.

 

Det kan være en vandrehistorie eller en fælles bustur, som I skal skrive om bagefter.

 

Det siges, at 1/3 af Danmarks befolkning drømmer om at skrive en bog. Og så er der alle dem, som bare godt kan lide at skrive, uden at det nødvendigvis skal føre til en udgivelse.

 

Så mon ikke også, at der er en skrivemakker – eller flere – til dig?

”Jeg har et mantra med altid at spørge folk om, hvilke hemmelige liv de lever. Det gør, at jeg har fundet flere skrivere rundt omkring. Nogle af dem mødes jeg så med på en ”skrivedate”. Det gør noget fantastisk for forståelsen af, at vi skriver, når vi gør det sammen.

Af en eller anden grund kan det godt være lidt hemmeligt eller nedprioriteret. Ved at mødes og skrive bliver det på ligesom løftet op i lyset. Vi medbringer hver især en øvelse, og sætter en tidsramme.

Måske starter den første med at være fem minutter, den næste på 20, og den sidste på 45 minutter. Så får man skrevet sig varm, og der er tid til fordybelse. Vi deler det, vi har lyst til. Når vi går derfra, har vi glade øjne og røde kinder.” Joan Andersen

 

Lad livet inspirere din skrivning

Når du researcher, eller går en lang tur og tænker på din hovedperson, gør du også noget for det, du skriver på.

 

Snakker du med en kollega om din fagbog, eller finder du billeder til den, gør du også noget – alt tæller med.

 

Ikke alle kan skrive lige godt hver dag, og nogle gange skal ord og kapitler bundfælde sig, før du kan skrive videre.

Skriv først – struktur senere

Bjarne Reuter har engang sagt, at han tænker på AT han skal skrive, men ikke på HVAD han skal skrive – for ellers blokerer han.

 

Hvis du hører til dem, som på forhånd har planlagt alle kapitler, så skriv der, hvor du føler mest energi – og tillad dig selv at blive overrasket. Det kræver mod at slette og starte forfra.

 

Men måske bunder skriveblokeringen i, at der er noget, som ikke er, som det skal være?

 

Måske er skriveblokeringen et udtryk for, at du har planlagt for meget?

 

Søg det kreative felt, før du bevæger dig over i redigeringsfasen.

 

Drop ambitionerne

Hvorfor skriver du?

 

Hvis din skrivning er din legeplads, så skal den være et sted, hvor du får energi, leger, og bliver beriget. Glæden og begejstringen er vigtig.

 

Skriv derfor der, hvor energien er – også selvom det ikke bliver i rækkefølge.

 

Du vil opdage, at du på et tidspunkt bliver parat til at skrive resten.

 

På legepladsen er det lige meget, om du bruger det samme ord eller den samme indgang til sætningerne hele tiden.

 

Du kan jo altid bytte dem ud bagefter.

 

Majbritte Ulrikkeholm fortæller i et interview i podcasten Forfatterhjørnet, at hun altid leger, hun er forfatter, når hun skriver en bog.

Så hun ikke bliver alvorlig og blokeret.

 

 

Husk hvorfor du skriver

Hvorfor er denne historie vigtig for dig?

 

Prøv at skrive bagsideteksten til din bog, eller prøv at interviewe dig selv på skrift i 20 minutter om hvad dit budskab er.

 

Nogle gange hjælper nødvendigheden dig.

Det fortæller forfatter Kim Leine er tilfældet for ham, da han blev interviewet til podcasten Forfatterhjørnet.

At turde vove i skriften

Kierkegaard har skrevet et sted: “At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv“.

 

Er der noget, du frygter at skrive om, eller nægter at skrive om? Er der noget, der er svært, eller noget, du ikke mener, at du har researchet nok til at kunne skrive om?

 

Så start der. Giv tårerne, vreden, længslen frit løb og skriv fra hjertet. Er din fagbog ved at udvikle sig til en fantasy-roman i 3 dele? Så kast dig ud i det!

Skriv det ned.

 

Husk dig selv på, at du er fri til at skrive hvad som helst, men du vælger selv, om det skal deles, og med hvem, og i hvilket omfang. Det kan hjælpe med at sætte din kreativitet fri.

Start f.eks. med at skrive et postkort til dig selv, der starter med ”I dag giver jeg mig selv lov til at…”

 

 

“Do what you fear…and watch it disappear” Vi kan vælge at finde modet til at gøre noget, der kalder på os, uanset at vi er bange. Det er som at gå ind i en tæt tåge, fordi det føles rigtigt. Tågen letter, når vi tager fat i vores mod og vover.

I stedet for at se skriveblokeringen som en modstand, så se det som en gave, der snarligt kan pakkes ud. Det gør uventede ting for ens bog med den tilgang. De begynder at få deres eget liv og fører dig uventede steder hen.” Sibila

 

 

 

Gør det alligevel

Nogle gange står undskyldningerne i kø. Sara har udgivet 3 bøger, og har delt et godt tip.

Hun har en seddel, hvor hun har skrevet al sin modstand ned, som stemmerne siger det:

– du kommer alligevel ikke i land med projektet

– det er ikke sikkert folk kan lide det

– andre ville skrive bedre end dig

– du er ikke original nok

“Listen er lang!” fortæller Sara.

“Og nogle af indvendingerne er valide, andre er ren mindfuck. Men så er stemmerne blevet hørt.

Nederst har jeg skrevet mit mantra. Det er FUCK IT- I WILL DO IT ANYWAY

Det støtter mig.”

 

 

Write or die

Skriveblokering Write or die Nogle er glade for appen Write or Die.

 

”Man kan selv indstille, hvor hårdhændet den skal være. Men princippet i det er, at man sætter sig ned og angiver sit skrivemål, og går i gang. Hvis man så slacker undervejs, er der konsekvenser”, fortæller kurt fra Facebookgruppen Bare Skriv.

 

Konsekvenserne varierer, fra en lille pop-up-besked som minder én om, at man skal skrive, til “kamikaze mode”, hvor den begynder at slette det som man allerede har skrevet, hvis man begynder at lave noget andet, mens man burde skrive.

 

Fejr, at du skriver!

Giv dig selv et skulderklap, når du har skrevet noget. Det gælder hvad end du har skrevet 10 minutter en tidlig morgen, eller 20 sider på en eftermiddag.

 

Computerspil benytter sig af tricket med at belønne hjernen – så det skal du da også gøre. Hvis du finder en måde at fejre dig selv på, anerkende din skrivning, så vil hjernen have mere. Bedøm ikke kvaliteten af det, du har skrevet. Alting kan alligevel altid forbedres.

 

Bare vær glad for, at du har skrevet noget. Du er i gang med at omskrive dine vaner og din skrivehistorie, og sådan noget tager tid! Men det er de små skridt på vejen, der gør, at du kommer i mål.