Skriv dine tanker, følelser og meninger ned – til dig selv
Mon du ligesom jeg har det svært i øjeblikket med den forfærdelige sag, hvor en 13-årig pige blev kidnappet og misbrugt i weekenden? (april 2023).
Heldigvis skete der en anholdelse, og hun er i live.
Lettelsen skyllede over mig efter dårlig søvn og en enorm uro.
Men det er alligevel tragisk, uopretteligt og grusomt for hende, det gik ud over – og de pårørende.
Hvordan er vi med det?
Hvordan holder vi fast i tilliden til andre mennesker?
For mig, som ikke er personligt involveret, er en del af støtten at finde i min notesbog og pen – og at skrive om de svære følelser.
Det skriver jeg mere om her. Samt kommer med en 7 dages skriveudfordring til dig.
Frygtens stemme
Som kvinde, mor og bonusmor er sagen noget, der sidder dybt i kroppen i en.
En frygt og en vished om, at sådan noget kan ske.
Min mand måtte informere vores datter om sagen, før hun fik det fortalt i skolen.
Vi vurderede begge, at han bedst kunne fortælle om det på en god måde.
Nyheds overdosis
I starten tjekkede jeg konstant nyhederne.
I håb om at samle nok information, så jeg kunne forstå og lægge det fra mig.
Men ret hurtigt kunne jeg mærke, at det ikke var helende for mig at sørge svar på spørgsmålene:
Hvad, hvorfor, hvor mange har han gjort det mod, hvad nu?
Tværtimod.
Og da Tv2 valgte at dukke op og filme fra offerets skole og navngive hvilken klasse, hun gik i, stoppede jeg øjeblikkeligt mit abonnement hos dem.
Hvor er værdigheden, omsorgen, empatien?
Farvel Facebook – goddag dagbog
Men selvom jeg tog en aktiv beslutning om ikke at tjekke de etablerede medier, så var det i mit feed på Facebook.
Billedet af gerningsmanden, teorier om at alt var fake osv.
Nu tager jeg en uges pause fra de sociale medier og læser ikke nyheder.
Jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til at skære det helt fra.
For min nysgerrighed, født af min frygt, vil ellers google alt frem om sagen.
Og på den måde støtte en mediemaskine, jeg ikke synes, opfører sig etisk forsvarligt.
I stedet skruer jeg ned for verden og op for mig selv.
Jeg har vendt mig mod min dagbog.
10 minutters skrivning om dagen
Jeg har lovet mig selv at skrive ti minutter hver dag i en uge.
Jeg har skrevet mareridtet ned, jeg havde i nat, om at være en pige og løbe fra en fuld mand, men ikke kunne komme ud af stedet, fordi det var i kviksand.
Og om at ringe og skrige hjælp til min mor, men ikke kunne se vejens navn.
Jeg har skrevet om min frygt for, hvis det sker for min datter.
At man ikke kan sikre sig eller isolere sine børn, og hvordan er man så med det?
Kunsten at kigge indad
Jeg har skrevet om, hvordan jeg så Skammerens Datter (musical, baseret på Lene Kaaberbøls første bog i serien) i søndags.
Hvordan det begyndte samtidig med pressemødet, og jeg tjekkede telefonen i pausen og fandt ud af, at hun var i live.
Og hvordan jeg kunne se på alle kvinder, at de også mærkede lettelsen og havde røde øjne.
Vi så hinanden i øjnene og var forbundet uden ord.
Og jeg skrev om, hvordan jeg ikke kunne stoppe med at græde i anden akt, da Dina og Rosa blev venner, og hun synger til hende, at hun intet har at skamme sig over.
At det er de andres skam, at hun bliver slået og behandlet så dårligt.
Hvordan Rosa vokser og åbner sit hjerte og får skammen taget fra sig.
Jeg har skrevet om, hvordan jeg ikke kan forandre verden, men jeg kan få det bedre ved at skærme mig selv lidt og kigge indad og placere mine følelser et sikkert sted, der bare er mit.
Min skriveopfordring
Så hvis du som jeg, har det lidt svært og kan mærke, og at de mange input gør dig bange, modløs eller vred, så grib pennen.
Få det ud.
Ikke på de sociale medier eller i klummer nødvendigvis.
Start med samtalen med dig selv.
Hvor du kan lade ordene græde, rase og gentage sig.
Derfra kan du også skrive mere rent, hvis du vil dele din stemme.
Ifølge forskning udført af psykologprofessor James W. Pennebaker gør 15 minutters ekspressiv skrivning om et svært emne i tre dage i træk en varig og mærkbar forskel i forhold til indre velvære og måden, vi ser og møder verden på.
En af James W. Pennebakers værker: Skriv dit liv – sådan håndterer du problemer og traumer med ekspressiv skrivning
Så mit ønske til dig, der også har brug for et sted at placere de svære følelser, er:
Skru op for din skrivning til dig selv.
Prøv at skriv 10 minutter om dagen i en uge.
Skriv præcis det, du har brug for uden censur.
Jeg kan personligt allerede mærke, det hjælper lidt.
Skru ned for verden?
Hvorfor dog indtage færre input?
Du kan selv vurdere, om du også skal på nyheds- og sociale-medier detox, eller du bare har brug for at få tankerne og følelserne ned.
Dog vil jeg anbefale dig at prøve at skrue ned for verden sideløbende.
Måske noget nyt vil opstå i det mellemrum?
Du kan også mærke, hvad du selv tænker på en helt anden måde, end når du konstant bliver konfronteret med andres meninger, tanker, følelser og agendaer.
Uanset hvad, det svære handler om for dig – og måske slet ikke er relateret til denne sag – så kan dagbogen være din betroede ven.
Jeg ville elske at høre, hvordan det går.
Kh. Charlotte, charlotte.heje.haase@gmail.com
Interesseret i at skrive dagbog? Lilja Scherfig og Charlotte Heje Haase guider