Louise Juhl Dalsgaard er gæst i Forfatterhjørnet
Jeg elsker Louise Juhl Dalsgaards tekster, og vi kender hinanden fra dengang, vi var anonyme bloggere.
Hvor vi læste hinandens ‘dagbøger’ og lærte hinanden at kende indefra, før vi overhovedet kendte andet til hinanden.
Jeg har altid beundret hendes måde at fortælle om hverdagen og det indre på en måde, der virkelig kan mærkes og efterlader et aftryk.
Og så undersøger vi, hvordan man kan gøre noget personligt til kunst.
Listen to “”Min krisehåndtering er at skrive” Louise Juhl Dalsgaard” on Spreaker.
Udholde det uudholdelige
Hvorfor skrive om livets op- og nedture?
Louise Juhl Dalsgaard fortæller om, at det er ok at vise, at man er ufuldkommen som menneske.
For det er vi alle sammen.
Hun skriver blandt andet som en måde at kunne holde ud at være i det uudholdelige på.
Det er hendes måde at forstå noget uforståeligt på.
Og da hun skal læse op, kommer hendes hund. For han er vant til at lytte til hendes oplæsninger i stuen.
Det bliver også en snak om det gode ved at skrive over sig og at læse meget.
Skrivning som en måde at navigere igennem livet på
Louise Juhl Dalsgaard har altid fundet skrivning som en måde at navigere gennem livet på.
Hun fortæller, hvordan hun allerede som barn blev draget af det skrevne ord, ofte inspireret til historiefortælling, selv når hun var syg og fulgte sine forældre på arbejde.
For Louise er skrivning ikke kun en måde at udtrykke sig på, men en livline til at forstå og bearbejde hendes oplevelser – både de positive og de smertefulde.
Særligt i perioder hvor hun kæmpede med spiseforstyrrelser, var skrivningen en ventil for hendes indre liv.
At skrive autentisk
Samtalen dykker også ned i spørgsmålet om autentisitet i skrivning.
Louise nævner, hvordan hendes tidlige erfaringer med at skrive på internettet uden at afsløre sit eget navn gav hende en frihed til at være rå og ægte i sit udtryk.
Hun understreger vigtigheden af, at skrivning ikke altid behøver at komme indefra, men også kan lade sig inspirere af omverdenen.
At være isoleret
Under pandemien fandt Louise også tilflugt i skrivningen.
Hun indfanger øjeblikke med poesien og dokumenterer en tid, hvor virkeligheden som vi kender den, blev sat på pause.
Hendes digtsamling “I dag skal vi ikke dø” reflekterer over livets skrøbelige og alligevel livbekræftende øjeblikke.
Louise deler en anekdote om en nabo, der satte et telt op i stuen, et billede der blev til et digt, der fanger isolationens absurditet og menneskelig tilpasning.
En stærk del af samtalen i podcasten inkluderede betydningen af at læse egne tekster højt.
Louise fremhæver, hvordan højtlæsning kan afsløre styrker og forbedringsmuligheder i en tekst, fordi det tvinger forfatteren til at konfrontere det skrevne ords melodik og rytme.
Digt
Louise Juhl Dalsgaard har ved podcastens udgivelse (2020) netop udgivet digtsamlingen ‘i dag skal vi ikke dø’ om tiden nu.
Her er et digt fra den:
“min genbo har slået et telt op i sin stue
jeg bruger dagene
på at iagttage ham
det er lidt som at se alene i vildmarken bare i en treværelses med søudsigt
så henter han kaffe
så holder han en kikkert for øjet lægger kabale
taler med fluen på væggen
så ruller han for
og jeg er igen alene
med lidt for lange bryster og nedbidte negle”
i dag skal vi ikke dø’ af Louise Juhl Dalsgaard
Læs mere:
Louise Juhl Dalgaards forfatterblog
Digtsamling
‘i dag skal vi ikke dø’ af Louise Juhl Dalsgaard


Pingback: Tendens Inviter podcast-lytterne med under indspilningen!