Glæden ved at holde skrivekurser
I dag holdt jeg er skrivekursus på Ærø. Det var første gang, jeg var på øen, og hold da op, den er smuk. Det var en lokal skrivegruppe, der stod for initiativet, og jeg håber på at blive inviteret igen.
Det var min første skriveworkshop i over et år, fordi jeg har fået barn og været på barsel. Og inden er jeg altid lidt sitrende.
Kan jeg overhovedet huske, hvordan man samler energien i et rum, skabe tryghed og inspirere?
Hvordan vil gruppen være? Hvad har de brug for? Hvad er det bedst, at jeg laver med dem?
Når man kommer ud et sted, hvor en anden har gjort reklame for workshoppen og samlet folk, så er det ikke nødvendigvis ens følgere, der kender en, der kommer, og det er der en spændende udfordring i.
Så jeg sendte et spørgeskema ud til alle deltagerne, som de svarede på, så jeg kunne lave det bedst mulige kursus for dem.
Jeg håber, det lykkedes.
Jeg er i hvert fald meget imponeret over deres mod til at kaste sig ud i det.
Alle skrev løs, og det var tydeligt, at der var brand i pennene – de historier ville bare ud.
Åbne op, finde historien og prioritere skrivningen
Kursisterne var forskellige steder i deres skrivning.
Nogle var igang med manuskripter, andre havde ideer til en bog, men langt de fleste var ikke igang med noget.
Så jeg endte med at dele kurset op i tre indholdsmæssige dele, så der var lidt til enhver:
- Åbn for din kreativitet og sæt kritikeren på lydløs. Gennem powerwriting, skriveøvelser og oplæsning med recall.
- Find ind til kernen af det, du vil fortælle. Hvorfor vil du fortælle den, og hvad handler det egentlig om. Hvad er den indre kamp for hovedpersonen?
- Hvordan gør du plads til din skrivning i din hverdag? Og undgår for mange overspringshandlinger.
Høj på endorfiner
Til sidste spurgte jeg hver enkelt deltager, hvad de tog med sig.
Det er altid vigtigt, at man som kursist får sat ord på, hvad der var vigtig læring for en.
Det er jo aldrig det hele, man kan eller skal tage ind.
Og som underviser er det guld værd at høre den umiddelbare feedback. Hvad virkede …
Nu sidder jeg helt høj og er hjemme igen. Jeg kan ikke falde til ro. Som efter at have sunget gospel. Det gjorde jeg i mange år.
Der er endorfiner i kroppen.
Skrivekurser som fremtid?
Jeg tror også, at det er fordi, at jeg kan se en fremtid for mig, hvor skrivekurser er en stor del af mit arbejdsliv.
Bare at sidde her og skrive det, giver mig sommerfugle i maven på den gode måde.
Jeg har holdt mange skrivekurser, men nu er jeg selvstændig og så er min drøm om et månedligt weekendskursus realistisk som aldrig før.
Hvor kunne det være fedt at komme rundt i landet.
Jeg er også igang med at producere online skrivekurser (Kom igang med din bog, Skriv klummer og skriv memoir).
Og de bliver så fine.
Men det giver noget helt særligt at komme ud og møde skrivefæller og skrive sammen.
Der er intet bedre end at opleve folk med blussende kinder – høje af at skrive og med lyst til mere og mod på det.