“Skrivningen kan frisætte og bryde tavshedskulturen” Anne-Marie Kjærside

Forfatter Anne-Marie Kjærside
Anne-Marie Kjærside mærkede en overgang at miste sit kreative sprog under en depression som følge af seksuelle overgreb i barndommen. Heldigvis genfandt hun den. Vi taler om hendes vigtige digtsamling i Forfatterhjørnet. Fotograf: Karina Andersen
Listen to “”Skrivningen kan bryde tavshedskulturen.” Anne-Marie Kjærside” on Spreaker.

Anne-Marie Kjærside er gæst i Forfatterhjørnet

Anne-Marie Kjærside har udgivet digtsamlingen “På trods af mig” (2022).

Digtene tager udgangspunkt i oplevelser med seksuelle overgreb i barndommen og dets konsekvenser.

Mange er skrevet på mobilen i første omgang.

De suppleres af egne illustrationer.

Anne-Marie Kjærside er skrivefælle i Klub Bare Skriv og har altid elsket at skrive og haft kreativitet som en naturlig del af sig.

Digtsamlingen kredser om et barndomstraume, hvor forfatteren fortæller om seksuelle overgreb af en ældre dreng.

Hun fortæller i forordet, at hun gerne vil være med til at bryde tavshedskulturen.

Jeg har digteren i Forfatterhjørnet, som er optaget live online sammen med Klub Bare Skriv.

 

Ordene skaber en afstand

Det er først indenfor de sidste 2-3 år, at Anne-Marie har været klar til at tale om overgrebet.

Skriveterapi og brevterapi med en terapeut åbnede for også at kunne skrive om det.

“På en eller anden måde skifter ordene karakter, når jeg skriver”, fortæller hun i samtalen.

“Så ser jeg det udefra og får en anden afstand til det skete.”

Det var i netværk med andre i målgruppen, at hun blev bevidst om, at det måske ville have værdi at dele hendes digte med verden.

 

Hør mere om skriveprocessen og udgivelsen

I Forfatterhjørnet læser Anne-Marie Kjærside to digte op fra bogen.

Vi taler også om:

✔ Hvordan skrivningen kan hele og give afstand til det skete.

✔ At savne skriveflowet.

✔ Frygten for folks litterære dom ved udgivesen.

✔ At få ja fra flere medfinansierende forlag og vælge det rette.

✔ At modtage støtte til udgivesen.

✔ At have nået sit mål ved udgivelsen: At gøre opmærksom på Kvisten og Landsforeningen-Spor.

✔ At måske ville skrive om noget andet nu.

 

Anne-Marie Kjærside
Anne-Marie Kjærside er forfatteren bag digtsamlingen “På trods af os” og fortæller i Forfatterhjørnet om skriveprocessen.

 

En del af mig

Anne-Marie fortæller også om at skrive om noget så svært og tabubelagt som seksuelle overgreb:

“Min fortid er en del af mig.

Og jeg er nået frem til den erkendelse, at det ikke ændrer noget ved mig.

Selvom jeg står frem og siger, at jeg har været udsat for seksuelle overgreb i min barndom, så ændrer det ikke noget ved mig som menneske.

Jeg bliver ikke et dårligere menneske af den grund.

Noget som jeg tidligere har troet.

Jeg har valgt at være meget åben med det, og det kan jeg nu, fordi jeg har fundet en ro.

Jeg har ingenting at skjule mere.

Det, der skete, gør mig hverken mere rigtig eller forkert.

Jeg er bare mig, jeg er et menneske.”

På trods af mig digt
Et digt fra “På trods af mig” delt på Anne-Marie Kjærsides forfatter facebookside.

 

En vigtig stemme

Anne-Marie Kjærside har lagt mærke til, hvor mange overlevere efter seksuelle overgreb i barndommen, der er begyndt at bryde tavsheden.

“Man kæmper med skyld og skam og forkerthedsfølelsen som overlever, og så er det lettere at gemme det væk igen.”

Derfor er hun glad for at være en del af den bevægelse, der sætter ord på, så andre ikke føler sig så forkerte og alene, som hun gjorde.

Og de ved, hvor de kan søge hjælp.

Det skrevne ord kan Anne-Marie varmt anbefale at give sig i kast med.

Uanset om det er til skrivebordsskuffen eller til udgivelse.

“Min livshistorie er MIN livshistorie.

Jeg har ret til at fortælle min version.”

 

Charlotte Heje Haase interviewede Anne-Marie Kjærside til Forfatterhjørnet med Klub Bare Skriv som gæster.
Digtsamling: På trods af mig: https://www.gucca.dk/paa-trods-af-mig-bog-p568163 

Anne-Marie Kjærsides forfatterside: https://www.facebook.com/paatrodsafmig 

Kvisten - terapi til ofte for seksuelle overgreb: https://kvistene.dk/ 

Landsforeningen-Spor: https://www.landsforeningen-spor.dk/