Tag på skriverefugium og få skrevet din bog

SkriveretreatDet er dejligt at kunne skrive uforstyrret og ofte en luksus, som man ikke har.

Men har du muligheden for at tage nogle dage eller uger ud ad kalenderen, så er her et bud på skriverefugier og arbejdsrefugier, hvor du kan søge skrivero:

 

Skriverefugium: Ørslev Kloster

Et dejligt kloster, som bliver brugt som arbejdsrefugium.

Her har jeg skrevet mange gange, og her er ro og virkelig mulighed for fordybelse.

Der er en kælen klosterkat (der holder sig udenfor) og smukke gamle rum med højt til loftet.

Der er også et smukt bibliotek med fine sofaer og en enkel stationær computer, hvor man kan sidde og skrive videre, læse eller puste ud.

Ørslev kloster ligger i gå og cykelafstand til supermarked og strand. Du skal selv stå for at lave mad, og det er i køkkenet, det sociale foregår, ellers er der ro.

Placering: Ørslev, Jylland

Læs mere om priser og Skriverefugium på Ørslev Kloster

 

Skriverefugium: Hald Hovedgaard

Skriverefugium hald hovedgaard

Du kan komme gratis på Hald Hovedgaard, hvis du har mindst et udgivet værk.

Og nej, det er ikke kun for bestseller-forfattere og Weekend-avisen darlings.

Jeg holdt mig selv tilbage i mange år, fordi jeg ‘bare’ skriver memoir.

Men det er der ingen grund til.

Har du udgivet en bog, skal du bare begrunde din ansøgning og sende et eksemplar, når det du arbejder på, bliver udgivet.

Skriverefugium hald

Fejring af skrivning

Det bliver i øvrigt ringet med klokkerne, hvis man bliver færdig med sit manuskript på opholdet. Og så kan man skåle eller dele kage ud, hvis man har lyst til det.

Hald Hovedgaard ligger i den smukkeste natur ude ved skoven, og du kan gå til ruiner og vandre mellem træer, hvis du farer vild i din skrivning og har brug for at mærke dig forbundet med naturen.

Placering: Viborg, Jylland

Læs mere om Skriverefugium på Hald Hovedgaard 

Arbejds- og skriverefugium: Villa Gress

Skriverefugium Villa Gress

Villa Gress er et arbejdsrefugium, som ligger naturskønt og fredfyldt i den fjerneste ende af slotsparken på Marienborg Gods.

Stedet har eksisteret i cirka 5 år og har haft omkring 700 arbejdende gæster.

Huset var tidligere bolig for forfatter og samfundsdebattør Elsa Gress.

Forfatteren var også det 3 kvindelige medlem af Det Danske Akademi efter Agnes Henningsen og Karen Blixen.

Det er et fint højloftet gammelt hus.

Jeg ved ikke med dig, men de her billeder giver i hvert fald mig lyst til at hygge og at skrive.

Placering: På Møn. Lige op til skoven og kun 1,5 times kørsel fra København.

Du kan læse mere på www.villagress.dk

Skriverefugium: Vester Thorup Højskole

Du har mulighed for at tage på Vester Thorup Højskole, hvis du har brug for skrivero.

Højskolen tilbyder arbejdsophold til kunstnere, forfattere og andre, der har brug for at fordybe dig i smukke omgivelser.

Vester Thorup Højskole tilbyder arbejdsstationer til studerende, kunstnere, forfattere eller andre, der trænger til et skriveophold i smukke omgivelser.

Her får du et værelse med et skrivebord, og der er også et styrketræningsrum og 4 kilometer til Thorupstrand.

Du skal selv lave mad og købe ind, men der er et køkken, du kan gøre brug af.

Placering: Vester Thorup ved Jammerbugten, Jylland.

Skriverefugium vester thorup højskole

Læs mere om Skriverefugium på Vester Thorup Højskole

Skriverefugium: Klitgården Refugium

Skriverefugium klitgaardenVil du gerne have måltider, så du ikke skal tænke på at købe ind og lave mad, så kan Klitgården Refugium være et godt bud.

Klitgården har refugieophold for enkeltpersoner, der ønsker at arbejde med et forskningsmæssigt eller kunstnerisk emne. Jeg har ikke været der, men hørt godt om det, hvis man har midlerne.

Hvis du er forfatter på Gyldendal kan søge forlaget om et ophold, da det har indgået en aftale med Klitgården.

Placering: Skagen, Jylland.

Læs mere om Skriverefugium på Klitgården

 

  

 

Charlotte Heje HaaseHjælp til at sprede ordet

Har du bud på andre skriverefugier, du synes, skal med på listen?

Eller har du billeder fra de nævnte steder indenfor, så skriv endelig til mig på charlotte@bareskriv.dk så opdaterer jeg indlægget.

Tusind tak!

Kh. Charlotte Heje Haase

Forfatter, skrivementor og udbyder af skrivekurser.