Sommerskrivning og at give slip på at præstere!

sommerskrivning Charlotte Heje Haase
Sommerskrivning? Jeg har skrevet dagbog, sovet og arbejdet på ikke at eksplodere eller implodere i ferien.

 

Sommerskrivning uden formål – og dog

 

Hvordan er din sommerferie gået, hvis du har holdt ferie?

 

Jeg har taget på (tiltrængt), fået fregner og kan mærke mig selv og et kald til mere nænsomhed og ro i min hverdag.

 

Det tog mig noget tid at komme ned i tempo efter et halvt år med forandringer, uvished og Corona.

 

Havde brændt gamle antagelser om mig selv og min virksomhed af og har fundet nye veje og tumlet mig igennem.

Nogle gange euforisk og med mere medvind, end jeg havde turde drømme om, og andre gange med så kraftig indre usikkerhed, at jeg næsten styrtede:

 

Hvad pokker har jeg gang i? Må jeg lukke min virksomhed? Hvad hvis jeg bliver afsløret som uduelig? Hvad hvis det bliver mere fantastisk, end jeg har kunnet drømme om?

 

Jeg fortsatte i højt tempo.

 

Og først i sommerferien har jeg holdt pause siden jul.

 

 

Første uge – Giv slip

I ferien var jeg ikke helt offline og havde en kreativ story-fest på Instagram, som jeg ellers ikke har været venner med.

Men jeg tjekkede ikke mine arbejdsmails. Overhovedet.

 

Og det var nødvendigt. Også selvom det kostede nogle kunder som solo selvstændig.

 

Første ferieuge var alt ande end ferie-agtig og gik med at løse et problem.

 

Vi havde lejet en båd i en uge og skulle sejle rundt i den.

 

Men den syv-årige fik dødsangst på vandet, og den to-årige var glad nok – men kastede op af søsyge.

Som altid med små børn er det en øvelse at give slip på forventningerne og planlægningen og bare være med det, der opstår.

Der begyndte at komme vand ind i båden, som bare bekræftede min datters antagelser.

Vi nåede at være en dag og en nat på båden, og så flygtede jeg med de små til min kusines sommerhus i Rørvig, indtil manden og bonussønnen fik sejlet båden tilbage og hentet os.

Min fine notesbog og fyldepen blev i kufferten.

 

 

Anden uge – SOV og mærk

Men anden uge skete det. Vi tog til mine svigerforældre, der bor i Nationalpark Thy, Kronens Hede.

 

Pludselig midt i den rå og utæmmede natur kunne jeg mærke mig selv igen. Jeg var SÅ træt.

 

Sov middagslure med den mindste hver dag.

 

Han var egentlig holdt op, men kunne godt overtales, hvis han måtte ligge med hovedet på min skulder eller mave. Nogle dage måtte jeg sove to gange!

Sommerskrivning - hummerens skjold

Jeg læste Caroline Albertine Minors skønne roman Hummerens skjold.

Jeg har fået den tilsendt, fordi jeg måske skal have hende som gæst i min podcast Forfatterhjørnet. Men jeg tillod mig at læse den – som en læser, der bare indtog uden at skulle noget.

Befriende.

 

Og så fik jeg skrevet dagbog og 200-ords tekster, som var en juli skriveudfordring i Klub Bare Skriv.

Det var også i denne uge vi begyndte at spise bær og is hver aften. (Det stoppede ikke hele ferien).

 

Tredje uge – Hvor er jeg?

Tredje uge skulle manden arbejde igen, men jeg tog en uge til i sommerhus med mine forældre og ungerne. Det var meningen, at jeg skulle arbejde 4 timer dagligt.

 

I et smart lingo ville man kalde det digital nomade på Staycation. I virkeligheden er det et paradoks og uudholdeligt vakuum at befinde sig i. At være hjemme uden at opføre sig, som om man er hjemme.

 

Min datter reagerede stærkt, når jeg trak mig og satte mig væk med computeren eller kiggede på mobilen.

 

Og det gjorde jeg også selv. Mærkede presset. Og følte mig hevet i fra alle sider – uden at kunne mærke mig selv.

Det vil jeg helst ikke mere. Leve som en ’hungry ghost’ (buddhistisk ordsprog).

 

I øvrigt var det interessant at tilbringe en uge med mine forældre og mærke gamle ting blive tricket og forsøge ikke at blive revet med.

Det lykkes …. Halvdelen af gangene.

 

 

Beslutningen – daglige øvelser

 

Så i sidste uge begyndte jeg at dyrke Qigong igen.

Jeg har en qigong video med morgen og aften QiGong af den kinesiske QigongMester Robert Peng. Det er let, rart og simpelt.

”QiGong makes every day a good day”, som han siger.

Jeg skulle tage mig sammen, men 5 dage I træk lykkes det mig. Ofte med børn ved min side eller på ryggen.

Men jeg gennemførte.

Og vores sidste ferietid sammen blev så meget mere nærværende.

Jeg kom til stede. (Og ikke alle følelser var lige behagelige at få øje på, skal jeg hilse at sige).

 

Dagbog med intention

Derudover begyndte jeg at skrive dagbog med mere intention.

Min sommerskrivning blev mere undersøgende.

Stillede mig selv spørgsmål – hvad længes du egentlig efter? Hvad gør dig glad? Hvad har du brug for?

Faktisk lavede jeg øvelser fra Danielle Laportes bog The Desire Map.

 

Det kommer jeg til at dele så meget mere om, og jeg tror også, det bliver et månedstema i Klub Bare Skriv.

 

Tilbage til nye begyndelser

Nu er jeg tilbage, og der er mange nye begyndelser.

 

Jeg har en …

Søn der er begyndt i børnehave

Datter der er begyndt i 1. Klasse (og skal til at have engelsk)

Bonussøn der er startet på musikefterskole

Bonussøn der er startet som kokkeelev på hans drømme-restaurant

Bonusdatter der starter på sygeplejerskeuddannelsen

 

De er alle vidunderlige og deres helt egne.

 

Jeg tror bare, jeg begynder på …

at give slip.

 

Ned i tempo – op i flow

Det er overraskende svært at starte op igen, og mine dage er korte, da jeg indkører min søn i børnehave.

Og jeg kan mærke, at jeg har brug for at komme ned i tempo og tage en meget mere feminin approach i min forretning.

Da Klub Bare Skriv blev til var det med en lethed og gennem intuition og leg, som jeg næsten aldrig har oplevet før i mit arbejdsliv. Som når man skriver i flow.

Der vil jeg være langt mere.

Det er mit sommerfortsæt at fortsætte med at sove mere, spise en masse dessert (goderne i livet), lave QiGong (og bare samme program igen og igen – præstations-mig var lige ved at investere i et 3 måneders online forløb med en masse teori).

Og så skrive dagbog og mærke efter. Og bede mere om hjælp.

Og tilgive mig selv, når jeg falder i igen og præsterer og fjerner mig fra mig selv og mine nærmeste, selvom det modsatte er min intention.