Jeg har haft børneforfatter og illustrator Elvira Fragola i Forfatterhjørnet.
Hun fortæller blandt andet om at bruge en vrede eller frustration som drivkraft.
Det er så genkendeligt, for det gjorde jeg også, da jeg skrev klummer for Urban og Femina. Og det gør jeg stadig i mine bøger. For det puster liv i teksten at skrive på noget, som betyder noget.
Som en redaktør sagde til mig:
“Du kan være helt sikker på, at hvis du keder dig, når du skriver klummen, så kommer læseren også til det. Sæt noget på spil. Du skal turde mene noget eller vise noget.”
Hør Elvira Fragola i Forfatterhjørnet her
Brug følelser som inspiration
Kunne du godt tænke dig at skrive på en følelse eller tanke? Her er lidt øvelser til dig.
Sæt dig ned og skriv i flow på dem. Gerne i hånden.
Det kan være kickstart til en klumme, et blogindlæg, et kapitel eller en bog. Start med at kigge tilbage på ugen, der gik:
- Var der noget, der gjorde dig forarget/overrasket/lykkelig/vred/ked af det/utryg?
- Hvorfor har du det sådan?
- Mon det sker for andre? (research i medierne eller vennekredsen)
- Hvordan kan du fortælle en historie omkring det her, sådan at læserne føler det samme?
- Hvad er det egentlig, du vil sige? (Dette behøver ikke at blive udpenslet, men det er rart for dig at vide det som underliggende tråd og dit hvorfor)
Det kan være fra helt store ting, som din ven, der er alvorligt syg til mindre ting – fx irritationen over hunden, der ikke var i snor i supermarkedet.
Se hvilke skrivekurser jeg udbyder
Hjerter smadres uden ansvar
Lad mig komme med et eksempel fra min tid som klummeskribent.
På et tidspunkt rendte jeg altid ind i knudemænd, der ikke kunne binde sig (med mig). De havde det med at advare i starten.
At jeg så alligevel fortsatte og troede, at jeg kunne vinde dem over, var en nok en psykolog værdig, men jeg valgte at skrive en klumme om det i stedet…
Cykler fjernes uden ansvar?
Jeg stod efter endnu et mislykket kærlighedsforhold og følte mig vred, flov og ked af det. Mit blik faldt på et skilt, som man ser mange steder i byen: “Cykler fjernes uden ansvar”. Så gik jeg og smagte på den formulering og blev mere og mere rasende.
Hvordan kan man fjerne folks ejendele uden følelsen af ansvar?
Da jeg fik tårer i øjnene i min forgæves søgen efter et lovligt sted at stille cyklen, gik parallellen op for mig.
Jeg tog chancen, smed cyklen et ansvarsløst sted, og så stormede jeg ind på den nærmeste cafe og skrev klummen: “Hjerter smadres uden ansvar”.
Sårbart men vakte genklang
Det blev en vred og ærlig klumme.
Kunne jeg virkelig vise mig selv på den måde til andre? Sige højt, at jeg ikke kunne finde ud af det, som andre synes at have så let ved? Selve kærligheden.
Tre dage efter var den i Urban, og jeg fik så mange mails fra andre, der havde det på samme måde. De ville kærligheden men var så trætte af at møde de forkerte – og hvordan kunne man blive ved med at holde sit hjerte åbent?
En skrev endda at hun havde klippet klummen ud og havde hængt den på køleskabet.
Så når du føler dig ramt på noget, så kan det være godt som forfatter at undersøge det nærmere.