“Hvor må det bare være fedt at skrive klummer! Men man skal være kendt eller en udgivet forfatter for at få spalteplads! Det er nærmest umuligt. Så derfor lader jeg bare være.”

Jeg kan ikke tælle hvor mange gange, jeg har hørt det argument. Og ja, det er p… svært at få en fast klumme i et magasin, dagblad eller ugeavis. Men det er ikke umuligt. Jo, det er det, hvis du slet ikke foretager dig noget.

For ved du hvad? Jeg har skrevet mig til alle mine. Kæmpet for at vise, hvad jeg kunne. Og gjort mig umage med at fortælle gode historier på en fængende måde.

Er der en klummeformel?

Hvordan skriver man så en fængende klumme? Man kan ikke sætte sådan noget på en formel … og dog. Gennem mine år som klummeskribent på blandt andet Femina og Urban har jeg lært meget om at skrive gode klummer.

Hvornår de virker, og hvornår de ikke gør. Og det vil jeg elske at lære dig.

Så kom til en lørdag spækket med skriveøvelser og feedback. Det bliver sjovt, det bliver ærligt, og det bliver kærligt.

Jeg lover dig, at hvis du virkelig vil det her – hvis du sindssygt gerne vil mestre kunsten at skrive en fed klumme, så kommer du også til det. Og så er det min erfaring, at det åbner døre.

Det kan godt være, at du skal starte med selv at lægge dem ud på nettet, som jeg gjorde. Men øvelse gør mester, og har du noget på hjerte (behøver ikke at være STORE politiske taler), så gør dig selv en tjeneste og skriv.

Ekstra bonus – så du holder fast

Jeg giver ikke slip på dig efter kurset. Som en ekstra bonus, fordi jeg hader, når man bare går i stå efter et kursus, selvom man har intentioner om alt muligt … så følger jeg op med et webinar med mulighed for spørgsmål og delinger efterfølgende.

Og derudover får alle mulighed for at modtage feedback 1:1 på en klumme, de har arbejdet videre med. Her vil jeg fremhæve dine forcer og arbejdspunkter. Det skal gøres inden, der er gået en måned efter kurset har været afholdt.

Hvad ved Charlotte overhovedet om at skrive klummer?

Hvem er jeg, der tror, jeg kan hjælpe dig med sådan noget?

Jeg er et skrivende menneske, der har haft fredagsklummen i Urban i to år, og skrevet klummer for Femina i fire år – hvor jeg overlevede tre skiftende klummepaneler. Og jeg har udgivet klummesamlingen ‘Generation Multiorgasme’, der fik mig i landsdækkende, tv, radio osv.

Men først og fremmest ELSKER jeg at skrive klummer. Især dem, der er personlige, hvor man dykker ned i noget, der sker i hverdagen, som rører en på en eller anden måde.

Jeg er virkelig en klummenørd, indrømmet. Det tager mig typisk en uge at skrive en god klumme, selvom den måske bare fylder 500 ord. For det er så vigtigt, at det hele hænger sammen – og det tager paradoksalt nok tid og omhyggelighed, at få en klumme til at virke nem at læse og skrive.

Klummeformen er uden tvivl min favorit skriveform. Og jeg vil elske at støtte dig i at finde din stemme og udtrykke dig i en klumme – og lære alle de tricks og faldgrupper, jeg måtte lære på den hårde måde.

Det bliver fedt! Kom med.

Skriv fængende klummer – det praktiske

Dato: 7. oktober 2018, kl. 10-16.30.

Hvor: Empower House, Indiakaj, Østerbro

EKSTRA

Opfølgnings webinar den 16. oktober kl 13-13.45. Det bliver optaget, hvis du ikke kan deltage. Bare send mig spørgsmål inden.

1:1 klummefeedback og sparring i 30 minutter over Facetime eller telefonen. Skal indløses, inden november måned.

Pris: 1999 kr. inklusiv moms.

Early bird inden september: 1599 kr. inklusiv moms.

Kontakt mig

Hvis du vil høre mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev. Skriv også gerne til mig og tilmeld dig på charlotte@bareskriv.dk

Max 14 deltagere

Skriv fængende klummer