Nu skal du høre …

Jeg har lige interviewet underviser i personlig udvikling og forfatter Jennifer (Jen) Louden til min podcast Forfatterhjørnet.

LYT HER

Hun er et stort forbillede for mig, når det kommer til at facilitere fællesskaber online.

Og også i forhold til at være selvkærlig under skabelsesprocessen.

Mit kendskab til Jen Louden

Jennifer LoudenJeg har gennemført Jen´s Teach Now program online i 2016, og det er det bedste onlinekursus, jeg nogensinde har oplevet.

Hun underviser ikke i det mere, men det lærte mig at facilitere på en måde, der skaber transformationer i fællesskab.

Og så har jeg også taget hendes ‘Get Your Scary Shit done’ 7 ugers kursus, der handler om at skabe, selvom man er bange.

På en selvkærlig, sjov og praktisk måde.

 

Ordblind bestseller

Jen har været i Oprah og psykologiprofessor Brené Brown citerer hende i flere bøger.

(Brenés begreb ‘Shadow comforters’ er blandt andet lånt af Jen, hvis du som mig også er en fru Brown fan).

Jen måtte for nylig droppe en bog, hun havde skrevet på i flere år. Den hang bare ikke sammen. Hun er ærlig om egne kampe. Og er faktisk ordblind.

Men det har ikke holdt hende fra at skrive bøger. Som i øvrigt er blevet oversat til 9 sprog.

 

Besøg Jennifer Loudens hjemmeside

 

Nervøs – god nok?

Jeg har haft Jen på min ønskeliste mht. gæster i tre år, og da jeg endelig fik taget mig sammen til at skrive en mail, gik der to timer, så fik jeg et:

“YES! Can we do it this week?” svar.

Jeg var åndssvagt nervøs inden.

Altså på måden, hvor alt inde i mig skreg: “Nej LAD VÆRE, det går ALDRIG godt. Er du god nok?”

Heldigvis kender jeg Gerdas stemme efterhånden (min indre redaktør/kritiker), så jeg ved godt, at hun bare passer på mig (på den irriterende måde).

Hun havde jo ret – der var mange ubekendte.

Nettet kunne ryge, og min søn kunne vågne, og når han gør det, går det IKKE stille af.

(Og det sidste skete!)

Så er det altså også lidt et kontroltab at tale på et andet sprog.

 

Intentionen
og definer hvad der er nok

Før jeg ringede, måtte jeg arbejde med mine nerver og spurgte mig selv om:

Hvad er intentionen med denne samtale?

Er det at være perfekt og sætte mig selv i centrum? Nej.
Er det at blive ‘opdaget’ af et internationalt publikum? Nej.

Er det at hun skal falde på halen over vores samtale og sige, hun aldrig har oplevet noget så storslået? Nej. (Men mit ego var da vildt begejstret, da hun kaldte mig en af hendes yndlings-elever til sidst.)

Er det at være til stede i samtalen og forsøge at fremkalde et menneske, der har så meget fint på hjerte? Ja.

Er det et ønske om at inspirere andre? JA!

 

Modgift til tvivl og selvkritik

Med denne viden, kunne jeg spørge mig selv:

Ok – hvad vil så være nok?

“At du er nærværende, lytter og spørger ind. Samtalen kan du ikke styre, men du kan lave nogle fine rammer at tale i.”

Og med den vished, så skiftede det hele sig for mig indeni.

Bagefter kunne jeg også hurtigere give slip, sige pyt og klappe mig selv på skulderen, når jeg tænkte:

Hvorfor spurgte du ikke om dét?

Hvorfor optog du hjemme, når du vidste, der var en risiko for, at din søn kunne vågne?

Hvorfor taler du så fordansket engelsk?

Min metode til at komme igennem frygten på en selvkærlig måde er en af Jen´s kæpheste.

 

Jennifer Louden i Forfatterhjørnet

 

Hvornår har du gjort og skrevet nok?

skrevet nokJen Louden mener, at du skal “Define your done”, når du skaber noget.

Hvad betyder det så?

Tænk på din skrivning.

Kan du lave realistiske mål løbende, så du ved, hvornår du har gjort det, du sagde, du ville gøre.

Jeg har opdaget, at jeg sjældent er tilfreds, hvis jeg ikke træner mig selv i at sætte mig for fx hvad jeg vil skrive på og hvor lang tid.

Så ryger jeg over i, om det er godt nok, eller hvorfor jeg ikke allerede er færdig med en bog eller klumme.

Ved at spørge mig selv: Hvornår er det nok i dag/i denne uge osv., så kan jeg hurtigere gribe mig selv i det, når Gerda kommer på besøg.

Og så er det lettere for mig at fejre det – og bygge min kreative selvtillid.

 

Din skriveproces – og et takeaway

Hvis du lytter til min samtale med Jen Louden, så vil jeg vildt gerne høre en ting, du tager med dig, du kan bruge i din skriveproces.

Hør mere om:

  • Conditions of Enoughness
  • Faldgruppen som kreativ ved at ‘ønske’ vores liv væk
  • Hvorfor det er godt at fejre vores skrivemål og bygge tillid til os selv
  • Selvomsorg
  • Hvorfor du skal fokusere på din skriveproces ikke bogreceptionen

🎧➡ Lyt med her

✍💟 Husk at de fine og personlige samtaler fortsætter i Facebook-gruppen Bare SKRIV.

 

Charlotte Heje HaaseHav en dejlig weekend
Husk bare SKRIV

Charlotte