Tema mod: Skriv gennem frygten

Lad ikke frygten lamme dig

Er du nogensinde bange for at sætte dig ved tasterne? For at blive bedømt? For at fejle? For at det bliver en succes?

Så skal du vide, at det er helt naturligt. Det kræver mod og tillid at skrive en bog og at komme i mål med sit projekt.

Det kan være svært at blive siddende Skrivning og modforan tastaturet, at blive ved med at tro på det, at give slip på at vide, at prioritere det og ikke lade frygten bestemme.

Når vi sætter os for at skrive, kan en indre orkan af tvivl, rase i os.

Derfor er forfattere nogle af de mest modige mennesker, jeg kender.

Tema: Mod

Jeg, Charlotte Heje Haase, deler i denne lille sær-episode om mod og skrivning mine erfaringer med at skrive, selvom du er bange.

For første gang har jeg ikke gæster i studiet, men dykker bare ned i et emne, som jeg hører forfattere og kursister kæmpe med, og som jeg i den grad kender indefra.

Jeg har valgt at starte med mod og frygt i skriveprocessen, fordi det kan stoppe enhver kreativ handling at være lammet af frygt.

 

Tak fordi du lytter med

I skrivende stund har Forfatterhjørnet haft 22.000 downloads – tak til jer, der lytter med og deler indholdet.

Når du lytter til denne episode og læser dette, er jeg på barsel, men jeg har forproduceret forskellige temaer og interviews, så du stadig får nyt indhold hver måned – selvom jeg er fordybet i babymos og at kysse buttede babykinder.

Lyt med her eller på iTunes over din mobil (app Podcast):