Charlotte Haase Vigga
Charlotte Heje Haase

Jeg elsker at skrive – og at støtte dig til det samme

Jeg hedder Charlotte Heje Haase, og jeg har en 4-årig datter, en baby, tre bonusbørn og en forlovet.

Vi bor på Vestamager i et Villa Villakulla hus med have med vidtvoksende blomster (og ukrudt). Det er mig, der slår græs og klipper hæk – jeg er ødelæggeren. Min kæreste står for at så ting og holde det i live.

Jeg forstår bedst verden og min plads i den, når jeg skriver. Jeg har startet ‘bare SKRIV’ af kærlighed til det skrevne ord og for at inspirere mig selv og andre til at holde fast i kreativiteten og til at skrive.

 

MINE BØGER

Jeg er forfatter til fire bøger og blev et Trivial Pursuit spørgsmål, da jeg som Spacemermaid var den første blogger i Danmark, der udgav sin blog. Sprang ud med mit rigtige navn og fjæs i Aftenshowet. Meget skræmmende oplevelse. Jeg er 100 sider henne i min 5. bog med arbejdstitlen Pust liv i din forfatterdrøm. Jeg har også en halv memoir liggende, Promiller, som jeg ikke rigtig har besluttet mig om, hvorvidt jeg skriver for mig selv eller andre.

Ellers har jeg disse værker på samvittigheden:

Mit livs største tigerspring – en barselsdagbog. 2015, Rosinante

Læs om bogen her.

Anmeldelse på Saxo: 5 ud af 5 stjerner – “Lækker, lækker bog. Når man kan få en selvvalgt barnløs til næsten at ønske sig børn, så har man et særligt talent. Og et særligt talent er helt sikkert noget, forfatteren har. Jeg græd og grinte med hende i processen og nød hendes beskrivelser af tanker, hun tumler med. Bogen er nærværende, sjov, vedkommende, nutidig og forholder sig kritisk – på en underfundig måde – til de mange trends omkring det at blive forældre. Læs den – uanset om du har børn eller ej!”

Tigerspring
Mit livs største tigerspring af Charlotte Heje Haase

knap-køb

***

Generation Multiorgasme, 2011, Lindhardt & Ringhof

Anmeldelse Goodreads: 4 ud af 5 stjerner – “En god bog, hvor forfatteren kommer omkring mange emner og interessante oplæg til videre samfundsdebat, og den nuværende generation – der aldrig er tilfreds og har stor trang til iscenesættelse. Utrolig underholdende læsning!”

Læs om bogen her.

Udsolgt fra forlaget, fåes som e-bog.

ItemImage-1
Generation Multiorgasme af Charlotte Heje Haase

knap-køb

***

Skydykker uden faldskærm. 2009, Lindhardt & Ringhof

Udsolgt fra forlaget men du kan købe den gennem mig til 69 kr. med en personlig hilsen i.

Skriv til charlotte.heje.haase@gmail.com. 

Fåes også som e-bog:

ItemImage-2
Skydykker uden faldskærm af Spacemermaid – Charlotte Heje Haase

knap-køb

***

1001 Tårs Tøsetanker, 2007, Politikens Forlag

Udsolgt fra forlaget, men kan købes som e-bog. 

ItemImage-3
1001 tårs tøsetanker af Spacemermaid – Charlotte Heje Haase

 

CV

Jeg har skrevet klummer for Urban og Femina i flere år. Jeg har arbejdet som tekstforfatter, journalist og redaktør og var senest redaktionschef for magasinet Psykologi.

Har undervist i at skrive og online kommunikation på forskellige gymnasier, holdt foredrag og workshops. Ellers har jeg blandt andet en:

  • Bachelor i Litteraturvidenskab og semiotik, Syddansk Universitet
  • Kognition, kultur og litteratur på Mount Allison University, Canada
  • Master in Arts – Ma i Communication, Culture and Society fra Goldsmiths College – University of London
  • Diplom i historiefortælling, Besttellers
  • Gæstelærer på Carsten Islingtons historiefortælleruddannelse
  • Writing and Zen workshop ved Natalie Goldberg, Santa Fe
  • Creativity – The artist Way workshop ved Julia Cameron, London
  • TeachNow – har gennemført den amerikanske forfatter og skrivementor Jennifer Loudens program for undervisere
  • Systemisk coach ved Christian Ørsted
  • Flow specialist ved Anja Vintov